Vandt Goliat over David?

Nej, det gjorde han ikke og for dem der ikke kender deres bibelhistorie kan https://da.wikipedia.org/wiki/Goliat måske hjælpe…

 

Men her gik vi og troede at Klassisk Dynamics C5s Native database kunne være på op til 4GB (i hvert fald siden Klassisk Dynamics C5 version 4.0 – læs evt. mere om det ved at klikke her!) og så viser det sig at der stadig er en 2GB begrænsning – i hvert fald hvis man bruger C5s ODBC driver til Native databasen.

 

Normalt anbefaler vi at man skifter til SQL databasen når man når ca. 400MB (det er baseret på en tidligere anbefaling fra Microsoft), men alligevel ramte en af vores kunder 2GB i sin Native database. Det gik fint nok inde i C5, men da han også bruger ODBC til sin webshop, så var den del ikke nogen videre stor success.

Test viste hurtigt at noget var helt galt – testede man ODBC-udtræk fra Excel, PowerShell eller andre ODBC testprogrammer – ja så lukkede de bare uden fejl – og uden videre… Intet i eventviewer, intet i C5s logfiler og intet i ODBC debug loggen selvom den blev slået til.

 

Først da vi fik slettet lidt i databasen og kørt en export/import fik vi gang i webshoppen igen. Men den løsning har jo en levetid indtil databasen igen rammer 2GB. Så det var ingen permanent løsning:

 

Fejlen blev derfor meldt til Microsoft, hvor gutterne i Kgs. Lyngby heldigvis fandt en løsning i løbet af kort tid. Vi har haft den til test og kan oplyse at den både løser problemet og også indeholder andre gode ting :-).

Rettelsen er med i hotfix 12 til Klassisk Dynamics C5 2012 Service Pack 2 som blev frigivet i oktober 2012. I sagens natur bliver problemet ikke løst i ældre C5 versioner end 2012, da de ikke længere supporteres.

3 tanker om "Vandt Goliat over David?"

  1. Pingback: Selv en Native kan være en Goliat | Systemconnects Teknikblog

  2. Pingback: Det Grå C5 Guld | Systemconnects Teknikblog

  3. Pingback: Native (og lidt SQL) ODBC A-B-C | Systemconnects Teknikblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *